25 October 09:00 - 17:00Langelinie Pavillonen

Tag med på kundskabsrejsen

Ceva Animal Health inviterer dig til en unik uddannelsesdag med fokus på det nyeste inden for dermatologiens verden. Vi blander inspirerende WOW forelæsninger med kreative workshops, der direkte gør en forskel i din hverdag. Denne dag har vi skabt specielt til dig der brænder for dermatologi og...

  • er dyrlæge eller veterinærsygeplejerske
  • ønsker at udvikle dine færdigheder i dermatologi
  • værdsætter diskussioner og kreative workshops

Take off

Med en forelæser i verdensklasse, Aline Rodrigues Hoffman, letter vi og stiller om formiddagen skarpt på The Great Skin Barrier. Alines forelæsning vakte stor interesse på verdenskongressen i Bordeaux for et par år siden, og vi inviterer dig nu til at tage del i hendes spændende budskab om betydningen af mikrobiota i et human- og dyreperspektiv.

Landing

Efter en forfriskende paneldiskussion og en god frokost, rejser vi om eftermiddagen videre til vores nordlige breddegrader og lander i tre konkrete workshops.

Her samles vi i mindre grupper og går fra engelsk til dansk for lettere at kunne dele erfaringer med hinanden. Nogle af landets bedste dermatologer leder vores interaktive workshops, der direkte giver dig nye redskaber til at håndtere hverdagens dermatologiske udfordringer.

Alt du behøver at vide

Dato: Onsdag d. 25. oktober 2017, kl 9:00-17:00.
Sted: Langelinie Pavillonen i Købehavn

Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er d. 6. oktober 2017.
Overnatning: Babette Guldsmeden, Admiral Hotel, Phoenix Copenhagen, Hotel 71 Nyhavn, Hotel Østerport.

Pris: Du betaler kostpris à 475 kr. ekskl moms / person.

Teampris: Tilmelder du dit hudteam med både dyrlæge og veterinærsygeplejerske betaler du 780 kr. for jer begge.

Betaling: Kun via faktura. Udfyld tilmeldingen, så sender vi faktura via e-mail.

Spørgsmål: Besvarer vi med glæde på dermaday@ceva.com.

Schedule

Velkommen

Registrering og morgenbrød

Moderator Trine Grönlund byder velkommen

Dagens moderator Trine Grönlund er en mester i at kombinere forretning med feelgood, og belyser både de faktiske forhold, samt de bløde værdier og menneskene bag den professionelle facade.

How health and disease influences the Cutaneous Ecosystem

I sin forelæsning præsenterer Aline Rodrigues Hoffman sin revolutionerende forskning om hudens mikrobiom og ekosystem.

Panelsamtale

Alle forelæsere deltager i en samtale faciliteret af Trine Grönlund om hvordan nye forskningsresultater implementeres og hvilke konsekvenser det får i praksis.

Frokost

Tre parallelle workshops

Målet med vores workshops er at komme så tæt på hverdagen som muligt og give dig mulighed for aktivt at deltage i diskussioner og kreative øvelser. Vi arbejder i mindre grupper på 20-30 personer. Du deltager i samtlige workshops.

- Cytologi og diagnostik

Hvornår, hvordan og i hvilket omfang vi skal arbejde med cytologisk diagnostik indenfor dermatologi, er et omdiskuteret spørgsmål. Til denne workshop får du tips og gode råd som gør dig mere handlekraftig på klinikken.

- Teamet gør forskellen

Et stærkt samarbejde på klinikken med god kommunikation og ensartethed i diagnostik og behandling er alfa omega for succes.

- Case: Udfordringer og spændende diskussion

Praktisk dermatologi gennem cases – Kerstins ”BIG FIVE”. Konkrete tips og tricks som kan spare dig for både tid og penge i din praksis når du kommer tilbage til hverdagen på klinikken.

Afrunding

Trine Grönlund afrunder dagen og giver os nogle take home messages med på vejen. Vi byder på gå-hjem-snacks.

Talere

Aline Rodrigues Hoffman
DMV, MS, PhD

How health and disease influences the Cutaneous Ecosystem

I sin daglige forskning dykker Aline ned i huden mikrobiom/økosystemer. Hun er en passioneret forsker og underviser som brænder for at formidle sine opdagelser indenfor emnet. 

I sin forskning har hun været i stand til at se forskelle i hudens mikrobiom hos atopiske patienter, hvor atopiske patienters mikrobiom ikke har samme diversitet i den mikrobielle population som i huden hos raske patienter.  På nuværende tidspunkt har man kunnet konstatere, at mikrobiomet sammen med opretholdelse af balance i hudens økosysstem, spiller en afgørende rolle for at holde huden sund.


Aline Rodrigues Hoffman

Dr. Aline Rodriques Hoffman arbejder som patolog og adjunkt ved Department of Veterinary Medicine and Biomedical Sciences, Texas A&M University i USA. Hendes forskning fokuserer på hvilken betydning hudens mikrobiom og økosystem har for sundhed og dens forbindelse til inflammatoriske hudsygdomme.

Læs mere på Alines hjemmeside


Read more

Lene Boysen
Dyrlæge med speciale i dermatolgi, Specialpraksis i hudsygdomme, Virum

Teamet gør forskellen: Intern og ekstern kommunikation

Et stærkt samarbejde på klinikken med god kommunikation og ensartethed i diagnostik og behandling er alfa omega for succes. På workshoppen vil du få værktøjer til at optimere kommunikationen til klienten så compliance bliver høj. Klienten skal kunne føle sig tryg og kunne følge den røde tråd.

Veterinærsygeplejersken spiller en central rolle i arbejdet med den dermatologiske patient, og kan med den rette viden få ansvar for væsentlige dele af såvel det diagnostiske- som behandlingsmæssige arbejde, herunder compliance.

På workshoppen vil vi interaktivt nå frem til de metoder, der kan fungere bedst på din klinik, så du fremover kan føle dig godt klædt på til at imødegå udfordringerne i dagligdagen. Det er hvad enten du er dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.


Lene Boysen

Lene Boysen er specialdyrlæge i dermatologi og har således særlig ekspertise inden for hudsygdomme. Øresygdomme er et område som Lene arbejder meget med, da de fleste har en tilgrundliggende hudlidelse. 

I 2006 stiftede Lene Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk, DVEN, som i dag tæller over 200 medlemmer.

De senere år har Lenes særlige interesseområde været bakterielle infektioner og antibiotikaresistens. Hun har været med i flere forskningsprojekter om resistensmønstret i Stafylokokker hos hund. I 2012 udgav Den Danske Dyrlægeforening en Antibiotikavejledning for familiedyr til dyrlægerne i Danmark. Lene deltog i arbejdet med udfærdigelsen af kapitlerne om hud- og øresygdomme.

I samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk har Lene været initiativtager og leder af en undersøgelse omhandlende resistensmønstret hos hunde, der aldrig før har fået antibiotika. I 2015 blev den dertil hørende artikel publiceret i tidsskriftet Veterinary Dermatology.

Read more

Kerstin Annerud Halberg
Dyrlæge ved ”Dyrlægen på Vejstrupgaard, Sydfyn”

Case: Udfordringer og spændende diskussioner

Praktisk Dermatologi gennem cases – Kerstins ”BIG FIVE”.
Kerstin præsenterer erfaringer fra 10 års virke og viser sine "BIG FIVE" indenfor spændende dermatologi-cases. Du får også nogle tips og tricks som kan spare dig for både tid og penge i din praksis når du kommer tilbage til hverdagen på klinikken. 


Kerstin Annerud Halberg

Kerstin Annerud Halberg blev i efteråret 2006 færdiguddannet dyrlæge fra Landbohøjskolen. Siden da har hun arbejdet i Sverige, Norge og Danmark på både store og små klinikker såsom Malmö Djursjukhus og Odense Dyrehospital.

Hendes interesse for dermatologi blev vakt under studiet og bekræftet gennem hendes første job. Siden da har hun fået flere og flere spændende hudpatienter og muligheder indenfor dermatologien.

Hun har genneført ESAVS kurserne i Dermatologi I, II og III i Wien og er medlem af Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk, DVEN. Kerstin skriver også diverse artikler for fagblade og kolleger. Privat har hun siden 2015 drevet sin egen praksis på sydfyn, Dyrlægen på Vejstrupgaard, hvor hun modtager henvisninger indenfor Dermatologi. 

(*Dansk Veterinærdermatologisk Netværk)

Read more

Nanna Enemark
DVM, Master of Intenal Medicine

Cytologi og diagnostik: Med den rigtige viden kommer du langt

Hvornår, hvordan og i hvilket omfang vi skal arbejde med cytologisk diagnostik indenfor dermatologi, er et omdiskuteret spørgsmål. Til denne workshop får du tips og gode råd som gør dig mere handlekraftig på klinikken. Vi arbejder med konkrete cases i små grupper – og disse ting kan anvendes i dit daglige arbejde. Med små midler kommer du længere end du tror. 



Nanna Enemark

Dyrlæge Nanna Enemark har gennem de sidste 19 år arbejdet på Anicura Aarhus Dyrehospital. Gennem alle årene har hudsygdomme og mave/tarmlidelser været de store fokusområder. Nanna har deltaget i et utal af nationale og internationale foredrag og kongresser og har bl.a. også taget et 3-årigt efterddannelsesforløb hos European School for Advanced Veterinary Studies (ESAVS) i dermatologi. Derudover har hun ofte selv stået som forelæser for både dyrlæger og veterinærsygeplejersker inden for især dermatologi men også gastroenterologi. 

Nanna varetager alle Anicura Aarhus Dyrehositals egne hudpatienter og modtager derudover mange henvisningspatienter. Nanna har siden oprettelsen også været aktiv i Dansk Veterinærdermatologisk Netværk og er et mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse.  

Read more

Trine Grönlund
Slow-aktivist og energi-spreder

Moderator

Vores moderator for dagen er en passioneret verdensborger med rødder i både Skandinavien og USA. Hun modererer, programleder og forelæser lige hjemmevant på engelsk, svensk og dansk.

Uanset om det er avancerede paneldebatter, dybdegående interviews, eller hundrede entusiastiske iværksættere, formår Trine altid at skabe en personlig atmosfære omkring sig. Hun er en mester i at kombinere forretning med feelgood, og belyser både de faktiske forhold, samt de bløde værdier og menneskene bag den professionelle facade.


Trine Grönlund

Kendt for at være en karismatisk, velinformeret og engageret moderator, der formår at få alle til at føle sig trygge på scenen. Hun har faciliteret næsten alle større erhvervsbegivenheder i det sydlige Sverige, fra Greater Copenhagen seminarium til Nordisk Infrastrukturkonference mm. 

Til hverdag arbejder Trine som en langsom-aktivist og energi-spreder i ledende virksomheder, når hun ikke tager lange ture langs stranden med sin hund Bella for at reflektere og hente styrke.

Læs mere på Trines hjemmeside

Read more

Arrangeret af

Ceva Animal Health
dermaday@ceva.com